Derfor skal du tage på efterskole

En efterskole er en skole, hvor du kan tage 8., 9. eller 10. klasse. Det er ikke som en almindelig skole, fordi du både bor der og går i skole der. Du skal lave mad, gøre rent og bo sammen med andre mennesker, når du går på efterskole. Hvilke gode grunde er der til at tage på efterskole?

Du udvikler dig personligt

Når du er vant til at bo derhjemme ved dine forældre eller værge, vil du automatisk komme til at udvikle dig meget personligt, ved at flytte på en efterskole. Du skal lære at bo med helt nye mennesker og samarbejde med dem. Du vil blive klogere på både dig selv og andre mennesker. Der vil naturligvis opstå konflikter på sådan et helt år, så derfor skal du lære at løse dem med de andre på skolen.

Du dyrker dine interesser

En efterskole er ikke ligesom alle andre skoler, for på en efterskole er der ikke kun helt almindelig skolegang. De fleste efterskole har et bestemt tema eller en bestemt interesse, som de tager udgangspunkt i. Derfor får du mulighed for at dyrke dine interesser mere end du nogensinde har gjort før. Er du f.eks. helt vild med idræt, kan du vælge at tage på en idrætsefterskole, hvor du kan dyrke idræt hver dag lige pludselig.

Du bliver fagligt stærkere

Hvis ikke du føler dig helt klar på at tage en ungdomsuddannelse rent fagligt, er efterskole en god måde at blive lidt bedre på. Du bliver klogere, men du har samtidig et så fedt år, at du knap nok bemærker alt skolearbejdet, der følger med. På den efterskole har du som regel et tættere bånd til læreren, så der er også stor chance for, at du bliver bedre til de ting, som du plejer at have svært ved.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *