Hvorfor stiger konkurrencen på strømmarkedet?

Dette indlæg er sponsoreret.

Du har sikkert som så mange andre lagt mærke til det. Prisen på el er steget drastisk de seneste måneder, og det betyder en del for din private økonomi, og det betyder noget for markedet. Det betyder ikke mindst, at de forskellige elleverandører indgår i skærpet konkurrence. Hvem kan producere den efterhånden ret dyre strøm til færrest penge? Hvem kan gøre mest gavn i os forbrugeres husholdningsøkonomi? Det er ikke nemt at være hverken producent eller forbruger i disse tider. Her kan du læse nogle af grundene til, at det går, som det går.

Kampen om at gøre en forskel for dig

Elleverandørerne er i en øget konkurrence i disse dage. De ønsker at give dig den billigste strøm som muligt. Men på grund af de voldsomme prisstigninger så oplever nogle leverandører et frafald af kunder, mens andre optimerer antallet. I denne tid er mange kunder begyndt at søge alternativer til deres nuværende elselskab, fordi det simpelthen er voldsomt dyrt. Mange kunder kan ikke følge med, og økonomien bliver voldsomt presset for mange danskere. Derfor er der en øget konkurrence.

Men der er også andre grunde til, at konkurrencen er skærpet. Vi lever i en tid, hvor behovet for strøm stiger i takt med den globale grønne omstilling. Grønnere løsninger som elbiler og varmepumper har især gjort behovet for el større i en del husholdninger i Danmark. Og det er selvfølgelig noget, som leverandørerne af el skal lukrere på. Når behovet for el stiger, så skal elleverandørerne naturligvis holde sig til, hvis ikke de vil sakke agterud.

Øget konkurrence er ikke en skidt ting

For dig som forbruger er det slet ikke noget problem, at konkurrencen på strømmarkedet forøges. Det betyder tværtimod, at du vil opleve flere tilbud i dine feeds, og at leverandørerne vil gøre alle mulige krumspring for, at du får den billigste el, der overhovedet kan fremskaffes. Så i en tid hvor det måske kan være hårdt at få enderne til at mødes på grund prisstigningerne, så fat mod. Lige pludselig vil det begynde at gå den anden vej igen.

I mellemtiden kan du selv gøre en forskel

Når først du har sikret dig, at du får den billigst mulige strøm til din bolig, så er der nogle ekstra tiltag, du kan gøre, for at spare så meget som muligt på den tårnhøje elregning. Du kan fx bruge LED-pærer i dine lamper. Du skal ikke længere lede efter glødepærer til dine lamper – tværtimod. Udskifter du en glødepære med en LED-pære, så kan du faktisk spare adskillige hundrede kroner igennem pærens levetid, fordi den har så minimalt et forbrug af strøm.

Du skal også sørge for, at din vaskemaskine og opvaskemaskine er fyldt godt op, inden du sætter dem i gang. Alene det at spare en vask eller opvask hist og her kan gøre en forskel i dit budget. Og husk også, at når du vasker tøj, så må det gerne være på lave temperaturer. Helst ikke mere end 30-40 grader. En kogevask har en stor indvirkning i budgettet. For så vidt det er muligt, så lad være med at benytte dig af dem. Brug i stedet 60 grader.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *